???

Alt virker tilsyneladende korrekt, men billederne står og skifter oven i hinanden,
uden at blænde op og ned

Lampeomskifteren på diasprojektorerne står nok i INT - sikkert fordi du har brugt denne stilling ved line-up. Sæt omskifteren i EXT (udvendig styring)

PAXén opfører sig mærkeligt. Nogle overtoninger flimrer - det virker ustabilt... Vi bruger alle 4 projektorer

Hvis ellers du mener din PAX er ok - er fejlen sandsynligvis, at projektorerne får strøm fra flere forskellige stikkontakter, som derfor ofte er i forskellig fase. Samme fase til samme PAX. Eller - BANK omskifteren står forkert - bør stå i 1 LOW.

Der opstår tit forskellige brumfænomener i mit studie når jeg kobler tingene sammen. Sommetider er der også overhøring fra cue-sporet, sommetider ikke. Jeg har ellers været meget omhyggelig med at stelle alle apparater til hinanden.

Ach so - Sie haben Netzbrumm... Apparaterne må ikke bare stelles ukritisk, hvilket de ofte kommer til hvis man f.eks. anvender et krydsfelt. Den mest korrekte måde er, at alle apparater bliver ført til samme stel/jord/jordspyd, og det er hele tiden kun skærmen fra AFSENDEREN, f.eks. CD-afspiller der skal stelles - ikke ved MODTAGEREN, f.eks. mixerpulten..Det kræver ofte en større installationsændring, samt et professionelt krydsfelt. Hvis ikke du kan gøre dette, er første råd: SLUK for de apparater du ikke bruger, bl.a. kan en PC-skærm stråle gevaldigt ind i et krydsfelt. Overhøringsfænomener skyldes ligeledes ofte stelfejl, så når du skal overføre cuesignalerne, så forbind signalet DIREKTE fra afsender til modtager - uden om krydsfeltet. En lille DI-box som bruges i musikverdnen (skilletrafo) kan ofte løse problemet.
Fåes i de fleste musikforretningre til 3-400 kr..

Mine lamper holder slet ikke så mange timer som lovet. Jeg har lige købt nye HLX lamper, og de brænder af efter kort tid. Jeg synes heller ikke der er specielt meget lys i dem.

Med mindre du er udsat for en fejlproduktion, er svaret LAMPEJUSTERING. Check dit spejl - det sidder måske løst/forkert. Hvis glødetråden ser sit eget spejlbillede, brænder den hurtigt over, og der kommer væsentligt mindre lys ud af apparatet - bestil bogen "Praktisk brug af Lyddias".

Når jeg er ude i større sale, anvender jeg ofte mine 110-200mm zoom på max. brændvidde, og ind imellem nogle Kodak 250mm. Jeg synes udlysningen af billederne er dårlig - for lidt lys i siderne.

Til brændvidder over 150mm BØR linsekondensatoren skiftes, og til 250mm SKAL den skiftes til spec. kondensatorer mrk. 180/250mm. Har du ikke mulighed for at skaffe nogle sådanne, så flyt kondensatoren FREM , nærmest gaten til billedet. Du mister en lille smule lys, men får bedre udlysning. Kodaks 250mm/5.6 er der ej heller meget lys i, måske du skulle anskaffe nogle Isco 200-300mm/3.5-4. Kan sikkert findes brugte.

Jeg har købt nogle "tallerkenstativer". Men de er jo farlige... Passer man ikke på når man løsner skruerne, risikerer man tallerkenen vipper og diasprojektoren falder på gulvet.

KORREKT - de er farlige for ikke kyndige, men ellers geniale, da der ikke findes tilsvarende enkle og lette stativer på markedet, og så kan de pakkes sammen så de ikke fylder alverden under transport. Har du adgang til en boremaskine, så følg nedenstående tegning med et 3,5mm bor i maskinen. (husk sprit på boret) Du kan enten tage en selvskærende skrue, eller slå et lille gevind med en 4mm tap. Skitsen er lavet efter en M4 skrue der er 8mm lang med krydskærv - ellers tilpas til anden skrue. Der bør være ca. 15 mm fra centrum af tallerkenen til skruehovedkant - giver +/- 20 grd.

Jeg har læst, at projektionslærreder har forskellig GAIN . Forstærker de lyset ?
Jeg turnerer rundt i landet i mange sale, og dermed forskellige opstillinger og lærreder.

NEJ - jeg betragter betegnelsen GAIN som misvisende, da der absolut ikke er tale om lysforstærkning. Optimalt ville jo være et spejl, i så fald gain =1. Gain er udtryk for spredningsvinkel, og det er af stor betydning for alm. video, film og diasprojektion. Det ideelle lærred er en hvidkalket væg, men den er pokkers svær at transportere. Her er betragtningsvinklen nær de 180 grd. med deraf følgende lystab. (lyset spredes i alle vinkler) Moderne lærreder fåes med forskellig spredningsvinkel, og har du et langt smalt lokale, kan du vælge et lærred med højt "gain", mens du ved kort betragtningsafstand/ stor spredningsvinkel, bør vælge et lærred med lavt gain. Således står GAIN for hvor meget lys du får retur indenfor en given vinkel, og dette er jo ikke uden betydning i diassammenhæng, hvor der kun et et hvist antal lumen til stede. Anderledes ser det ud med moderne videoprojektorer der blir alt kraftigere i lumenydelse, og her vil jeg fraråde jagten på højt gain/ lille betragtningsvinkel.

Jeg er fotojournalist, og har taget i tusindevis af billeder i Østen. Nu vil jeg gerne lave et par lysbilledshows. Jeg er derfor i tvivl om lydmediet. Jeg har optaget en del lyde på MD, men kan jeg afvikle min shows fra en sådan???

Ja, men her kræves en meget speciel MD afspiller/Ministudie, så det vil jeg ikke anbefale, medmindre vi taler om en lydside der blot kører sideløbende til dine billeder. Afviklingsmæssigt bruges kassettebåndoptageren stadig i vid udstrækning, da der er tale om et ukomprimeret analog medie med adskilt styrespor til diasstyring. Omend sin suveræne kvalitet (hvis udnyttet korrekt) er kassettebåndet selvfølgelig lidt gammeldaw´s, så min nærmeste nutidige anbefaling i digitalmediet vil være en lille transportabel HD-recorder med mindst 3 (4) spor. Men fald nu ikke for fristelsen af div. MPG-komprimerede løsninger. Det er fint til disco, men ikke slideprogrammer med evt. klassisk musik og atmosfærelyde.

Vi er et lille teater der bruger bagprojektion i vores forestillinger - men billederne kan ikke blive så store som vi ønsker. Vi har nogle 45mm optikker, og søger derfor nogle mere vidvinklede objektiver - kan du hjælpe os med det?

Ja, det kan jeg godt. Den hurtige løsning er selvfølgelig at investere i nogle 26mm Retro-focus optikker, men prisen er høj (nypris 4-5.000 kr)
Ved meget korte brændvidder i bagprojektion opstår et andet fænomen - udlysning. D.v.s. mere lys på midten end i siderne, omend en vaskeægte Retro-optik delvist kompenserer for dette fænomen..
Mit bedste bud er derfor SPEJLE. Bedste spejltype er overfladebelagte sølvspejle, men alm. spejle vil ofte være tilstrækkelige. Med en 45mm optik rettet mod et spejl i ca. 1 m. afstand, vil I kunne opnå et ca. 50% større billed.
PS: 35mm optikker fåes brugte til rimelige penge ( 1.-2.000 kr)
Har i penge, så kan I få... Kodak/Schneider 26mm Retro er et suverænt og lysstærkt objektiv til bagprojektion uden fortejnimg og med perfekt udlysning.

Vi er et teater der bruger dias meget til vores forestillinger. Men støjen for projektorerne generer en del. Kan man ikke lave et indgreb og slukke for motorerne når de ikke skal vise billed. Ofte er der lange pauser på 10-20 minutter hvor der ikke vises billeder.

I skriver ikke noget om hvilke diasprojektorer i anvender - for der er 2 muligheder.
Hvis der er tale om Kodak S-AV projektorer, vil jeg fraråde dette på det kraftigste. Da den kun har een motor der både fungerer som blæser- og driftmotor, vil det hurtigt ende galt. Skulle motoren f.eks. blive slukket INDEN en overblændingscyclus er færdig, bliver overblændingsenheden forvirret. og der kan gå kage i billedstatus. Skulle lampen blive tændt uden motoren er igang, går der ikke mange sekunder før dias og varmefilter bliver meget kede af det, og varmefiltret kan springe indenfor få minutter.
Anvender i Elmo 252/253 projektorer, kan man derimod godt vove springet at stoppe blæsermotoren ved længere pauser, men lad motoren køre mindst 20 sekunder efter der har været lys i projektoren. MEN, bedste råd er at bygge nogle kasser i f.eks. 12mm MDF plade. Fronten kan blot have en udskæring på 10x10 cm til optikken, og bagtil skal den være åben. Foer kassen med dæmpeskum - ikke rockwool, og læg noget hårdt 5-10mm filt i bunden. Bagsiden kan forsynes med en klap - blot der er mindst 10x20cm luftudtag i toppen. Løsningen har jeg brugt til flere teaterforestillinger, og det er noget enklere at anbringe en 35x35cm kasse på et stativ, fremfor en løs diasprojektor.

VI MANGLER LYS... Vi har hørt om nogle 400 watt udgaver af Kodaks S-AV - er det løsningen, eller er der mere lys i de nye Ektapro? Vi har også hørt om Xenonprojektorer, men det har vi slet ikke råd til.

Når vi taler om glødelamper i optiske systemer hvor lyset princippielt skal samles i et punkt inden det spredes ud igen, skal der store udsving til før det kan skelnes på lærredet i praksis. Watt betegnelsen kan således ikke umiddelbart oversættes til lysydelse/lumen. Når man i alm. diasprojektorer har valgt en 24 volt 250 watt lampe er det ingen tilfældighed, for her er tale om en optimal ydelse i forhold til fysisk størrelse på lampefilamentet/ glødetråden. Derfor anvendes tilsvarende typer som landingslys på selv de største flyvemaskiner.
Konkret afgiver 400 watt lampen selvfølgelig mere lys end 250 watt lampen, men filamentet er nu større, så den samlede lysforøgelse kan måles som knapt 1/2 blænde. 400 watt lampen afgiver derimod også "400 watt varme", og det er ingen fordel for det stakkels dias. Glem alt om mere lys i de nye Ektapro - jo, måske 1/4 blænde eller mindre...Og, Xenonprojektorer er dyre, afgiver ustabilt lys med dårlig udlysning, grim mekanisk overblænding, og her er virkelig tale om alt for megen varme i forhold til lysydelsen. Moderne videoprojektorer anvender UHP lamper, som godt nok stadig er buelamper, men efter anderledes moderne principper.

Den mest nærliggende er en step-up transformator, evt. VARIO-transformater som tilsluttes projektorerne. Her forsynes projektorerne med en ca.10% højere spænding, og er der tale om billeder der står i lang tid ad gangen, kan en variotransformator forsyne projektoren med op til 280 volt, men ikke konstant - det kræver manuel betjening. Det lyder risikabelt, men der er intet i projektorerne der umiddelbart brænder af p.g.a. dette. Lamperne holder selvfølgelig ikke i så lang tid - nu kun 8-10 timer, men afgiver op til 1 hel blænde mere lys.(kontakt mig igen hvis I er til disse løsninger)
En anden mulighed er at gå OP i format. Hvorfor mon de stor Pani-projektorer anvender 8x10" format eller mere??? Nærmeste billige løsning er at anskaffe nogle 6x6 projektorer. Med samme 250 watt lampe vil i opleve mere end dobbelt så meget lys på lærredet. Tænk blot på hvad en alm. OH-projektor kan levere af lys. Stadig med en 250 watt lampe, men nu via et A-4 diapositiv. Er der således tale om få faste billeder til teaterscenografi, er OH-projektorer en god og billig løsning. De er typisk ikke vidvinklede nok, men så kan de forsynes med en "læsebrille" på + 1/2 til +1 der gør dem mere vidvinklede. Videre forklaringer pr. telefon.

Jeg har to Kodak PDC overblændere, og kunne godt tænke mig at lave et 4-projektor show på 1 skærm. Jeg har forsøgt at programmere dette manulet, men uden held, selv om jeg har anvendt 2 seperate spor på båndoptageren. Findes der noget udstyr der kan gøre dette. På overblænderen er der en BANK-omskifter - hvad bruges den til.

BANK= hvor i kæden hører overblænderen hjemme. Kodaks PDC er produceret i USA af firmaet Arion, som havde udviklet et suverænt godt og stabilt 16-projektorsystem. 4 projektore pr. kæde i 4 banker.
Nej, du kan ikke programmere dig ud af dette - jo teoretisk, men så skal du have 4 hænder med ekstremt hurtige fingre. Programmeringsenheden til dette system hedder f.eks. Arion Design-16. Her er alle muligheder i overblændingshastigheder, loops o.s.v. og du vil kunne lave alt det du ellers ser på andre systemer.
Du kan enten anskaffe dig m-objects eller Stumpfl software og styresystem, eller ringe til mig og leje min Arion Design-16. Jeg har programmeret mange shows til Kodaks PDC på denne enhed. Ring og lad os aftale en pris for en uge eller to.
Om den er til salg ? NIX. Men jeg har set der findes flere i Tyskland - se fotoforum.de

JEG ER VILD MED LYSBILLEDER, mest p.g.a fortælleformen - men har forlængst skiftet til digitalkamera som jo kan levere samme flotte kvalitet - somme tider bedre. Jeg har arbejdet med PowerPoint o.a. præsentationsprogrammer, men her ser mine billeder ikke for godt ud. Bedre synes jeg det bliver når jeg lægger det over i et videoprogram (DV) og så viser dem på denne måde, dog savner jeg den flotte opløsning. Mest savner jeg de bløde overblændinger - hvad skyldes det?

Her er ikke plads til at give hele den korrekte tekniske forklaring, men jeg forstår jo så udmærket din "klage".
Videoprojektorer af idag, har en så flot opløsning, at jeg synes de nærmer sig "filmlook"- vel og mærke når de banker derudaf med 25 bill./sek. Når det drejer sig om stillbilleder/lysbilleder, stiger kravene, for der er nu ingen konstant bevægelse der kan sløre opløsningen. - modsat datagrafik som IKKE er i bevægelse. og iøvrigt er opbygget efter et fast pixelmønster.
Den bløde(analoge) overblænding opnår du næppe de næste mange år. Forklaringen på dette er ligeledes af længere teknisk varighed, men 25 bill/sek samt nutidig computerkraft er de væsentlihgste årsager til dette. Hvis øjet ikke skal forstyrres af "videohakken" skal vi nok op på mindst 70 bill/sek. og mange GigaHertz-processorer for at sammenligne det med analog "lampeoverblænding". Og det kan nutidens DV / DVD slet ikke levere.
Du kan opleve lidt af samme fænomen på et 100 Hz TV el. Plasma/ LCD-fladskærme, hvor rolige billeder står knivskarpt, men hurtige bevægelser ellert lange overtoninger bliver hakket i stykker. Hvorfor fortsætter du ikke med dit gamle, endnu uovertrufne medie???

???

Jeg har læst noget om, at både Dataton og Stumpfl kan levere løsninger til flot videopræsentation af lysbilleder - hvad er det for noget grej, og hvorfor omtaler du ikke det.

KORREKT - men nu er denne side mest møntet på serieøse amatører o.a. småtbemidlede lyddiasmagere. Datatons WATCH-OUT er helt klart nutidens svar på gammeldaws diaprojektion, men vi snakker endnu om dyre videoprojektorer m. tilhørende PC og interface - samt licens til samme. Mig bekendt starter sådanne løsninger i 2005 prisniveau på godt 50.000 kr.
Disse løsninger vil endnu være forbeholdt det professionelle marked indtil priserne ser noget anderledes ud, og derfor har jeg ikke brugt så megen energi på det endnu...
Stumpfl har tilsvarende/ lidt billigere løsninger.
1500x1000 pixels (2:3) matcher fint et dias, ca. 4x så høj opløsning som alm. TV.

???

Jeg repræsenterer en kunstnergruppe der er pjattet med lysbilleder/ multimedier. Vi laver udstillinger og seancer med flere projektorer og lys på mange skærme, også lidt video. P.g.a. økonomi kan vi ikke kaste os ud i nyinkøb af nutidigt diasudstyr og overblænding - har du et råd.
PS: hvad med DMX-styring?

SVAR

Ja - indkøb nogle brugte, men velholdte S-AV 2050 og tilsvarende f.eks. Dataton overblændingsudstyr. Her kan i udvide i det nærmest uendelige (56 proj.) en masse relæ-kanaler, DMX- styring,(f.eks. lys), styring af videoprojektorer og VHS/DVD afspillere etc.. .STUMPFL udstyr kan også være en løsning, se STUMPFL.COM

???

Jeg er træt af mine kassettebånd. De krøller og lyder dårligt. Jeg synes kassettebånd er noget værre l... Hvad er dine erfaringer med MD og MPEG-3 - det er da noget smartere.

SVAR

Ja, ja- rolig nu. Enhver kassettebåndsenthusiast ville blive ked af at læse hele dit brev, for som med alt andet handler det om ærefrygt og vedlligeholdelse, samt sætte tingene i rette perspektiv. Selv har jeg stadig mange gode kass.bånd tilbage fra 70´-80érne, men jo dels bånd af god kvalitet, dels optaget på gode maskiner. Jeg kan tage 20-30 år gamle bånd og sætte i maskinen UDEN problemer, og få vellyd ud gennem højttalerne. Kass.bånd må dog betragtes som et svagt analog medie p.g.a. sin fysiske størrelse og lave hastighed, men dog analogt - d.v.s. hvis man ved lidt om hvor meget man kan udnytte det, så opnå forbløffende gode resultater - næsten i spolebåndskvalitet.

Jeg har gode erfaringer både med MD (Mini-Disc) og MPEG komprimering -
men til hvad???
For det er en KOMPRIMERING af den grove slags. Medierne er nemme at omgåes, der er ikke meget brum og sus, men forvendt ikke den samme luftige kvalitet som ved et veludnyttet analog medie. MEN - er du en "grissebasse" med din omgang af lydmaterialet, er MD og MP-3 klart at foretrække. Til din orientering optages de fleste seriøse musikindspilninger "world-wide" stadig analogt, for senere at blive redigeret/mixet digitalt. PS: ønsker du at langtidsarkivere dit materiale, så husk: ikke at udsætte dine hjemmebrændinger for hverken sollys el. varme - modsat en købe-CD som er en fotokopi, og hermed en helt anden process med væsentlig længere holdbarhed.
CDér er ikke bare CDér...

???

Hej Ole - jeg ved du for længe siden lavede nogle rørforstærkere ( 1965-75) - hi, hi, hvorfor gør du kke det mere. De lød da bedre end de grimme transistorer.

SVAR

Når jeg vælger at bringe denne kommentar på min OSS side, er det p.g.a. de mange misforståelser og manglende indsigt der hersker omkring emnet.
Jeg kunne forfatte en mindre kriminalroman om samme, men meget kort:
Transistorforstærkere lyder ikke nødvendigvis dårligere end rørforstærkere - da det mest handler om grundkonstruktion og komponentvalg. En af verdens mest anerkendte leverandører af High-Class lyd til proff. brug idag, er danske TC - her er ALT transistorer, IC-kredse og digitalteknik. Idag kan købes tonsvis af rør-implementeret grej, f.eks. mikrofon-forforstærkere, kompressorere etc til en billig penge, sommetider for billig.
(Det synes jeg de mange ann. i Den Blå Avis pænt afslører...)
Rør og transistorer opfører sig rent elektronisk nogenlunde på samme måde, så længe vi taler om moderate signaler.
MEN - i udgangen på enhver rørforstærker sidder en transformator der blødt går i mætning, mens transistoren "råt" kan afgive sin forvrængning ud i højttaleren .
I indgangen på de fleste ældre rør-moduler sidder ligeledes en transformator der igen, ikke blot isolerer signalerne og dermed kan fjerne brum og støj, men som også har samme "bløde" tendens.
En god udgangstransformator koster det samme som samtlige komponenter til en hel transistorforstærker, og når man først har spenderbukserne på, vælger man selvsagt ikke de billigste modstande og kondensatorer iøvrigt - også vigtige parametre for god lyd. Snakker vi indspilningskæde, så det er da meget fint og anvende en dyr rørmikrofon-forstærker - men hvad nytter det hvis signalet senere passerer i hundredevis af transistorer o.a. billige IC-komponenter.
Derfor betragter jeg i store træk rørlyden som en smagssag - men lige harmonisk forvrængning (rør) lyder da kønnere end ulige harmonisk forvrængning (transistorer)

Jeg har købt en Tascam 16-kanals 1" maskine og en masse brugte Ampexbånd. Flere af dem klistrer og stopper maskinen...andre sviner tonehovederne så meget til, at jeg ikke kan gennemføre en hel indspilning...

SVAR

Uhhadada... Kør båndene langsomt igennem ved at trykke på FFW 2 x. Skulle de alligevel klistre, så smid dem UD. Du risikerer både at smadre maskine og tonehoveder. I få tilfælde kan båndene "bages", men specielt Ampexbånd har det med at smide belægningen fra sig. Læs mere på www.interstage.dk

Jeg elsker at vise mine lysbilleder til min kæreste, men nu vil han at forlade mig -
Hvad gør jeg galt ?

SVAR

Sluk for diasprojektoren mens i boller.

Tak for et godt råd - min kæreste har nu valgt at blive efter jeg er gået over til at vise mine lysbilleder i "analog" overblænding...

INGEN KOMMENTARER...

Jeg har en masse gamle dias fra 50-60érne. De fleste stadig ok, men enkelte er næsten farveløse / udbrændte ( grønligt skær) Hvad kan jeg gøre ?

SVAR

De dias der virker udbrændte/ med grønligt skær, har med stor sandsynelighed siddet i en diasprojektor i fordums tid ALT FOR LÆNGE....
Du beskriver selv, at andre billeder fortsat er ok. Mit bedste råd er at scanne samtlige billeder ind på din computer, og via f.eks. Photo-Shop genskabe hvad du finder rimeligt...
Vær dog opmærksom på, at CD-mediet langtfra lover den holdbarhed som dine gamle dias - vælg selv....Køb evt. nogle1 Gb Memorysticks- de er faldet gevaldigt i pris. Her kan ligge godt 500 bill. i okay kvalitet ( ca.2Mb pr.stk)

Du skriver, at CDérne ikke kan holde... jeg har CDér tilbage fra midt 80érne der har det fint

SVAR

Hmmm. ..dengang kunne man jo ikke lave hjemmebrænd på en computer. Hvis det er Musik-CDér du mener, så er det en optisk/fotografisk kopiering - og det er en helt anden snak end hjemmebrænd. Læs venligst div. artikler om emnet for "hjemmebrænd" og opbevaring af samme, modsat den professionelt fremstillede CD. Løse harddiske på f.eks. 250 Gb koster idag under 1000 kr - brug det i stedet for "hjemmebrænd"

Er du gået over til fjenden?. Digitalvisning kan da aldrig matche rigtige dias.

Med nutidens teknik og muligheder, er vi vist over i et mere relegiøst synspunkt.
Det virker som om du ikke helt har set hvad nutidens HDAV kan præstere-også til en rimelig penge (15-25.000 kr i 2006 priser)
Nu kan 20.000 kr synes som mange penge, men hvad koster eks.vis 3-4 diasprojektorer med gode objektiver og tilhørende overblænder idag - langt mere. Sæt tingene i perspektiv.
Jeg må medgive, at den sidste lille nuance og farveægthed måske mangler, men den pris betaler jeg gerne til: Mere lys, Bedre udlysning, Ingen støv og skidt, Ingen parallaksefejl - og fremfor alt: INGEN udbrændte billeder efter passende antal forevisninger.

Seneste kommentar, medio 2006:
allerede ved en 1280x760 opløsmimg, er du tæt på dit oprindelig dias - dog mangler det glidemde analoge overblændimgsforløb - og det opnår vi aldrig med nutidens TV standard.. Her skal anderledes høje billedfrekvenser til... 60/70 bill. sek.
Opløsning er een side af sagen, billedfrekvens/rendering den anden side af sagen.
Om få år vil opløsninger på 2000x1500 pix være almindelige, mens billedfrekvenserne endnu sakker bagud.
Så længe DR, EU og den øvrige verden ikke fatter denne sammenhæng,
giver jeg ikke mange points til jagten på nutidens HDTV.
Har du læst de mange kommentarer fra utilfredse "fladskærmsmodtagere" i forb. med VM i fodbold ?

???

DIT SPØRGSMÅL

SVAR

MIT SVAR...