læs om det nyeste indenfor LED nederst på siden.

En velkendt illustration af lysets brydning, men også en lille reminder ang. trafikbelysning.
De kedelige og meget monochrome natriumlamper er ved at være et overstået kapitel,
ligesom meget få biler er udstyret med gule forlygter, men jeg tror på en revideret renæssance.
Jeg kender til flere bilejere med ældre typer Xenonlys med meget høj farvetemperatur og blåligt lys,
som ikke er udelt begejstret for dette lys i kraftig regn og tåge - de bliver helt enkelt blændet i eget lys.

I Norden opfatter vi kunstlys på en helt anden måde end i Syden.
Vi hygger os ved solens gyldne aftenlys, og forlænger oplevelsen indendørs med åben ild og stearinlys.
I dag ved vi langt mere om, at farvetemperaturen også påvirker vort søvn- og træthedsmønster,
og de ellers så hyggelige dæmpede belysninger fra glødelamper i auditorier og foredragssale,
er mange steder erstattet af dæmpbare lysstofrør eller LED, der bevarer det kølige lys ved neddæmpning.
Jeg har selv tidligere protesteret mod denne uskønne belysningsform som ikke fulgte solens gang med sit gyldne skær,
men har måtte revidere min opfattelse, da det jo ikke nytter vi sidder og hygge-trætter os midt på dagen
i en undervisnings- el. foredragssituation.

Mange kender også til vinterdepression pga. lysmangel, og her er det ikke nok med varmt kunstlys,
men en lysgiver med høj farvetemperatur, lige som solens kølige vinterlys
med passende indhold af UV bølger.

Når jeg forklarer om akustik bruger jeg også lys, her laserlys med spejle
da det er en nem måde at forstå reflektioner på.

Et par eksempler fra hverdagens lysstofrør.

Øjet er så venlig at opfatte alle 4 spektre som rimeligt nautral hvide

Men når vi skal bedømme specifikke farver til tøjet, hjemmet, vægfarven etc.
nytter det jo ikke meget med voldsomme udsving i spektret som her.

Forestil dig at du skal vælge en farve der ligger lige ved siden af
de kraftige peaks i ovenstående belysning.

Vil du teste dit farvesyn?

Du må ikke blive for skuffet - en score under 30 er pænt,
men er den væsentlig højere, bør du nok ikke udtale dig for skråsikkert om farver.
Meget få kvinder er farveblinde, mens det gælder godt 20% af alle mænd.

4 billeder fra butiksbelysning 2011:

øverst: Halogenbelysning via 50watt/12volt reflektorpærer
nederst: 70watt CMI armaturer.

øverst: Halogen 50watt, på bagvæggen til venstre for døren dog 2 stk 70watt CMI.
nederst: 70 watt CMI.

Tidligere havde butikken 120stk 50watt halogen reflektorpærer installeret.
Samlet effekt: 6.000 watt + tab i transformatorer, ca. 450 watt.
Ny installation af 35 stk 70watt armaturer = 2.450 watt.
Der er dels kommet lidt mere og bedre lys i butikken, og foruden glæden over en besparelse
på 4Kwatt i 8 timer = godt 70 kr i døgnet, er personalet også glade for den hermed lavere
butikstemperatur, ikke mindst i sommermånederne.
70 kr i 300 åbningsdage = 21.000 kr pr. år.
OG NOK SÅ VIGTIGT: Brændtid halogen: max. 3500 timer, Metalhalogen/CMI: mindst 12.000 timer.
Med de nyere 35watt armaturer, vil besparelsen kunne blive endnu større.

Eksempel på diskret LED-belysning af plancher, her Tøvælde Forsamlingshus.

LED strengen er monteret i en 40x40mm træliste der er malet sort indvendig,
så lyset ikke reflekterer, men kun belyser plancherne. Udvendigt er den malet ind i vægfarven,
så den med sine beskedne dimensioner, trods 6 meter lang, er næsten usynlig på afstand.

Tårnurskiven på Stege Rådhus, godt 1 meter i diameter, er nu jævnt belyst af ca,200 dioder,
modsat tidligere punktbelysning af 2 sparepærer. Øverst kan skimtes et stykke hvidt lagenlærred
som hænger ned og reflektere bagudstrålingen, så udlysningen af skiven er 100% jævn.

Loftet med sin flotte udsmykning i den renoverede Byrådssal - 2010.
Der er anbragt en række skjulte dioder ved stukkanten til at belyse udsmykningen,
mens en anden række er synlig (ikke på billedet) anbragt på selve stukkanten til almen rumbelysning.
Der er brugt ca. 3000 dioder på de 2x25 meter bånd med et samlet forbrug på godt 250watt.

Den gamle Retssal er nu renoveret med flot vægmaleri- december 2013
Som det måske anes, er der her mere lys end i Byrådssalen, da lokalet skal tjene som kontor for 4-5 medarbejdere.
Øverst ligger en 24 volt dobbeltstreng på godt 300 watt og giver et jævnt lys på ca. 250 lux i hele lokalet.
Nederst samme, omend nyere type synlig på stukkanten som i Byrådssalen.

Vi fik en sjov ide´...
Overfor detentionen i det gamle Rådhus er et lille toilet uden vinduer, men hvorfor ikke lave en illussion.
Bag gitteret er anbragt et 50x70cm LED-panel med et motiv af en let overskyet himmel.
Alle hopper på illusionen, indtil det går op for dem, at toilettet er placeret midt inde i bygningen - hi, hi.

Fremtidens lys: LED eller Laserlys?

Da laserdioder har en endnu højere effektivitet pr. watt end LED, kan det meget vel blive fremtidens lyskilder.
Herren fra Sandia Labs på billedet leger med en 4-vejs opstilling der indeholder blå, grøn, gul og rød, og skulle efter sigende
give en højere Ra værdi end de bedste nuværende LED (2012)

Også til projektionsformål arbejdes der med laserlys, da der kan designes helt andre finurlige optikker,
og varmemængden i lyset er mindre end i konventionelle udladningslamper.

I gennem flere år har man kunne købe rigtigt gode sparepærer, og nu er god lyskvalitet også på vej i LED pærer.
MEN - det står der sjældent noget om på æsken, og mærkevarer borger ikke nødvendigvis for god lyskvalietet,
det må du selv afgøre.
Skulle du have indkøbt nogle pærer du ikke er helt tilfreds med, er mit bedste råd derfor,
at du straks henvender dig i butikken og får dine penge tilbage.
Flere 1-chip LED pærer, ikke mindst i GU-10, 230 volt udgaverne,
afgiver een lysfarve i midten, og en helt anden udenom - uskønt.

Og husk nu - sparepærer er først og fremmest til steder hvor lyset er tændt mange timer.
At opsætte en sparepære i en kold kældertrappe hvor lyset kun er tændt nogel minutter ad gangen,
er en dårlig ide, da de sjældent er kommet op i styrke før du kan slukke igen.
Ikke desto mindre ses det ganske ofte, også i udendørslamper med IR-sensor.
Specielt i vintermånederne, når de små stakler aldrig i omdrejninger.

Et lille tip til hverdagen: står du og skal skifte den gode, men energislugende glødepære ud, f.eks. i en PH-pendel:
Tag et billede med dit digitalkamera, dog forudsat du kan stille ALT manuelt, således ikke blot eksponeringen
men også farvebalance. Så kan du hurtigt afgøre hvorvidt din nye sparepære lever op til forventningerne,
omend det er DINE øjne der i sidste ende afgører, hvorvidt du bryder dig om lyset eller ej.
HUSK, også sparepærer taber i lysstyrke med tiden, og en relevant gangefaktor er ca. 4,5, og ikke 6 som flere opgiver.
Altså ca. 15 watt sparepære for at afløse en 60watt mat, og ikke 11 watt.
Lange sparepærer eller "corn-lights" duer IKKE i en PH-pendel.

De nye "Krystalpærer" fåes kun i klar udførsel, og mange synes de virker lidt blændene med deres kompakte glødefilament.
Nu kunne fabrikanterne så også være så venlige at øge mærkespændingen til 240-245 volt, men nix, flere typer holder endnu kortere tid
end de gamle glødepærer - staklerne skal jo fortsat tjene penge.
Selv bor jeg ved siden af en stor transformator, og har ofte 235-238 volt ud af stikkontakten, og det er jeg ikke ene om.

Stege Kirke - december 2013

Hver af de 8 vinduer er belyst med en lille 10 watt LED projektør, her 2700 Kelvin,
rigeligt til der kan ses et hyggeligt skær i vinduerne om aftenen,
men uden bekymring om elregningen (3-4 kr/døgnet)

LED LYS 2013 / 2014...

Udviklingen inden for LED-teknikken, og dermed også belysning, går meget stærkt i disse år,
hvilket jeg betragter som overvejende positivt, men det har i lighed med sparepærene også sine bagdele.
Rigtigt mange er blevet dybt skuffet over div. billige sparepærer op gennem nullerne, og de samme erfaringer har
mange gjort med LED-pærer de sidste par år. Der er blevet lovet guld og grønne skove mht. lumenydelse og farvegengivelse;
men det er først nu vi kan finde LED-pærer som værdige afløsere af glødelamper og halogenspots.
D.v.s. Kelvin i området 2500 - 2700 og Ra værdier over 90.
Umiddelbart kan man jo sige, at det er op til os forbrugere at se os nøje for, men det er ikke mange årtier siden
en 60 watt glødepære var en 60 watt glødepære, uanset fabrikat.
De tider er forlængst forbi, og de vender næppe tilbage med LED-lyskildernes konstante udvikling,
hvor man i laboratorierne forlængst har passeret 200lumen/watt, og flere af nyeste typer SMD-dioder som findes
i både lysrør og pærer, har lumenydelser på 110-130lumen/watt ved årsskiftet 2014/2015.

GU-10 spots er fortsat ganske populære da man slipper for transformatoren, men sikke dog en masse skrot der er sendt på markedet.
Man kan finde tilbud på en 5 watt LED til 49kr som afløser for en 50 watt GU-10, eller MR-16 for den sags skyld.
Vi kan starte med at bruge en gangefaktor 6, og får således max. 30 watt halogenlys.

Hvilken gangefaktor er så den rigtige ?
Dels afhænger det af den enkelte chips lumen/watt ydelse, som på blot 2 år er steget fra godt 60 til 100 lm/watt,
her igen ud fra referancen 5000 Kelvin. Er farvetemperaturen højere, er lumenydelsen det også, men hvis vi taler om afløsere
for vores alm. halogenspots og glødepærere på 2500-2900 Kelvin, daler lumenydelsen tilsvarende,
og nu mere fås både spots og kronepærer helt ned til 2300 Kelvin,
hvilket er den foretrukne belysningsfarve til bl.a. kirkekroner

Mere en 90% af alle LEDs er "Made in China", men der er enorm forskel på kvaliteten.

Pæren til venstre er en 5 watt krone på godt 2500 Kelvin og Ra 90 der giver lys som en 35 watt glødepære,
mens pæren til højre lover samme data på æsken - men UHA...
Den bruger godt 3 watt, lyser som en søvning 15 watt pære med gulgrønt farvestik, og har næppe en en Ra værdi
meget over de 70 - ægte kineserskrot.
Mens den gode pære koster godt 150 kr, kan man købe skrotudgaven for små 30 kr på nettet,
så her hænger pris og kvalitet virkelig godt sammen, men det er ikke altid hele forklaringen.

Et par eksempler på LED kvalitetespærer med behageligt gyldent skær i prislejet 150- 200 kr.
Bemærk de 7watt angivelse på Civillight som ref. til 50watt halogen, og den er god nok.

Der tales om varmhvid, ægte varmhvis, gylden varmhvid o.s.v. men hvis du vil være nogenlunde sikker på at købe
en værdig afløser for dine halogenspots, så se efter angivelserne på pakken som her.
Selv fra seriøse spillere som Philips og Osram, dækker varmhvid betegnelsen over et stort område
fra 2500-3300 Kelvin, og der er hulens til forskel i lysfarve.
Der er fortsat mange spots med 3-4 chips, men de nyere enkeltchip COB-LED er klart at foretrække.
Dels afgiver de et mere homogent lys, og div. farvestik og lysrande fra plastikoptikkerne kan hermed undgås.
Men desværre er en del med dårligt udførte reflektorer, så trods forskellig spredning i flg. betegnelserne på æsken
spreder de lyset i godt 90 grd. og 45 grd. spotten har så blot lidt mere lyd i midten.
Så gradangivelsen er falsk.

5-watt COB LED med reflektor for god lyskvalitet.
Fås fra 5-20 watt, de største med E27 sokkel.

Mens du som privatperson i hjemmet mest vinder på en strømbesparelse på 70-85% i forholde til halogenspots,
er der til butiks- og kontorbelysning en ekstra gevinst der hedder UDSKIFTNINGSFREKVENS,
da gode LED-pærer brænder 6-10 gange så lang tid.
Foruden energibesparelsen, og dermed miljøbelastningen, så husk også at medregne udgiften til
6-10 halogenspots næste gang du synes prisen på LED-pærer er høj.

Et lille nemt, men nok så overraskende regnestykke:
her en 1Kwatt regnet til 2,25 kr.

10 stk 50watt GU-10

40 kr

400 kr

20.000 brændtimer/50watt

1000Kwatt

2.250 kr

samlet udgift

2.650 kr

1 stk 7watt GU-10 LED

175 kr

175 kr

20.000 brændtimer/7watt

140Kwatt

315 kr

samlet udgift

490 kr

Merudgift til halogen i perioden

2.170 kr

I en butik med eks.vis 50 stk GU-10 Halogenspots, bliver beløbet 108.500 kr for perioden,
og så er det lige pludselig svimlende beløb vi taler om.

Nye dæmpbare typer med hvide, gyldne og røde chips i samme pære er på vej fra bl.a. Sylvania /Osram.
Et indbygget kredsløb sørger så for, at lyset skifter farve nøjagtigt som vi kender det fra glødepæren når lyset dæmpes.
Selv om disse typer nok kommer til at koste en mindre formue i starten, er der i lighed med ovennævnte regnestykke
enorme besparelser på langt sigt.

NB: lav farvetemperatur på 2300-2700 Kelvin er fint til hjemmbrug, hyggebelysning o.a. specielle formål,
som teatre, restauranter etc. mens vi bør bruge mindst 3500 Kelvin, gerne mere når vi skal arbejde.
DS700 anbefaler min.4000 Kelvin og min. Ra 80.